Trond Jonssøn Benkenstok

Familie/Ektefelle/partner: Gjertrud Pietersdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Emegard Benkenstok ble født 1610; døde 1695.

Notater:

Jon Trondsøn Benkestok til Melø; nævnes ved sin Søster Brynhildas Bryllup [1565]; mødte 1570 paa Skiftet efter Forældrene, men var død 1593. Skifte efter ham 1599

Skiftebrevet etter Jon Trondsson Benkestok til Melø Jon Trondsson Benkestok til Meløy ble født i 1530 og døde ca. 1598. Han var gift med Birgitte Nilsdatter, fødsels- og dødsår er ukjent. De fikk 9 barn sammen. Etter at Jon Trondsson døde giftet Birgitte Nilsdatter med Læsemester Jens Christensen. Det var vel dette giftemålet som er årsak til dette skifte mellom mor og barn. Jons søster som her heter Adelutz er også navngitt som Adelus og Adeliisz, I 1599 måtte hun ha vært ca. 70 år Avskrift fra «Slægten Benkestok» av Wilhelmine Brandt Et utdrag. ”Vi efterskrevne Pouel Heliesen, Bergens og Gulathings Lagmand, Jacob Willomsen, Borgermester i Bergen, Nils Heliesen og Jens Thommesen, Raadmænd sammesteds, gjøre vitterlig, at den 8de August 1599 vare i hæderlige og vellærde Mands Hr. Jens Christensen Læsemesters Hus i Bergen i Nærværelse af erlige og velb. Frue Adelutz Benckestoch til Hannanger samt flere gode Folk, efter Begjæring af fornævnte Hr. Jens paa sin Hustrues, Hustru Beritte Nilsdatters Vegne, paa hendes egen og befulmægtiget for 3de hendes Børn: Thrond, Johan og Anna, som hun havde avlet med sal. Jon Benckestoch, samt af Thorlof Benckestoch paa sin egen og i Fuldmagt paa sine Søskendes Nils og Margrete Benckestochs Vegne og af Anders Benckestoch paa sin egen og i Fuldmagt paa tvende sine Brødres, Thord og Christopher Benckestochs Vegne paa den anden Part at overvære et venligt Jordebytte mellem dem om det Odels- eller Kjøbegods, som sal. Jon Benckestoch og Hustru Beritte Nilsdatter havet eiet tilsammens, og som er arvelig tilfaldt deres 7 Sønner: Thorlof, Anders, Trond, Johan, Thord, Christopher og Nils Benckestocher, samt deres tvende Døtre Anna og Margrete Benckestoch, i Fædrenearv. Da Brødrene før havde gjort sine Søstre brodergilde 1) i Løsøret og Pengene, som de havde skiftet, bevilgede nu de 2 ældste Brødre, Thorlof og Anders, samt Fasteren, Fru Adelutz, Moderen Beritte Nilsdatter og Christopher og Nils Benckestocher, at de ogsaa skulde være brodergilde i det faste Gods, som nu blev skiftet. Dersom nogen af Brødrene, som nu ere i Umegden, 2) i Fremtiden ville tale paa samme Søsterlut, da lovede Hustru Beritte samt hendes fornævnte Sønner at svare dertil og gaa imellem Brødrene og Søstrene for samme Jordparter; og for at Jon Benckestochs Børn ikke herudi skulle blive misholdne, da bad Fasteren Fru Adelutz B. undt sine Broderbørn en Jord ved Navn Bardøxen i Søndfjords Len i Kinns Gjæld, af aarlig Landskyld 3 Voger Fisk. – Efter at Jordebogen over Jon B.s og Hustru Berittes uforpantede Jordegods var gransket, befantes Landskylden 3) ved 59½Voger Fisk i aarlig Indkomst, hvoraf Moderen med Hr. Jens Christensens Samtykke bevilgede Børnene paa deres Anpart at annamme 4) 30 Voger Fisk i Landskyld, foruden de 3 Voger i Bardøxen, hvorhos de kunde vælge, hvilke Jorder dem lystede. Derfor have Thorlof og Anders B. paa egne og Søskendes Vegne begjært følgende Jorder: Først Melløen, deres sal. Faders Hovedjord, med alt underliggende i Rødø Prgld. paa Helgeland, der aarlig renter 24 Voger Fisk, (efter gl. Taxering og Odelsskiftebrev af 1570, mod Jordanger i Sogn, hvilket Fru Adelutz fremlagde); dernæst en Jord Øyesund, renter aarlig 5 Voger Fisk, og en Jord Gaasevær, renter aarlig 1 Vog, alle i Rødø Gjæld paa Helgeland, som er til sammen paa Børnenes Anpart med Landskylden af Bardøxen 33 Voger Fisk, hvorefter der paa hver Broders og Søsters Lut i Ni-Søskende-Skifte falder 3½ Vog og ½ Pund Fisk. Herimod faldt til forne Hustru Beritte udi Sameie efter salig Jon Benckestoch disse efterskrevne Jorder; Waage i Rødø Prestegjeld, renter 5 Pund Fisk; Rødvig i Salten Lehn, 2 Voger Fisk; Ly i Rødø Gjæld, 1 Vog Fisk; Ose, der sammesteds, 4 Pund Fisk; Walle ibidem 5) 1½ Vog Fisk; Wouge, sammesteds, 1 Vog Fisk; Sellisæter i Saltens Lehn, 2 Voger Fisk; Storvigen i Rødø Gjæld, 7 Voger Fisk; Forde der sammesteds, 2 Voger Fisk; Thelnes i Saltens Lehn, 2 Voger Fisk; Ertevaag der sammesteds, 1 Vog Fisk; Kunden i Rødø Gjæld, 1 Vog Fisk; Bolgen der sammesteds, 1 Vog Fisk; Soure i Rødø Gjæld, 1 Vog Fisk; Evje i Salten Lehn, 1 Vog Fisk; Store Renfjorden i Brønø Gjæld, 1 Vog Fisk og Fjerde i Salten Lehn 1 Vog Fisk, som alle til sammen ere beregnede for halvtrettiende Vog Fisk i Landskyld, eftersom de Jorder nu er sat. Og dersom nogle af samme Jorder eller Jordparter, som enten er kommen paa Moderens eller Børnenes Skifte, herefter kunde forbedres eller sættes paa høiere Landskyld, saa skulle det komme dennem tilbedste, som det tildelt er.Noget pantsat Gods i Sønd- og Nordhordland skiftes ikke, men staar, hvem der senere maatte have Penge, Moderen eller Børnene, til Indløsning” Kommentarer av Halvor Koteng (1949 -2011): Beseglet av de 4 Udstedere, Hr. Jens Christensen, Thorlof og Anders Benkestoch, samt underskrevet også av Christopher Benckestoch. I et påklistret papirstykke samtykker også Thord Benckestoch, dersom hans brødre, som er i utlandet, vill samtykke. Originalen – på papir, med 7 påtrykte Segl – finnes i Riksarkivets utrykte Diplomsamling. Gården Bardøxen som Adelutz gav til sine brors barn er også med i skiftet etter hennes far, Trond Benkestok, i 1570. Den gang var det hennes svoger Erik Hansen (som hadde vært gift med søsteren Brynhilda) som overtok gården. Den gangen var årlig rente også 3 Voger Fisk. Erik Hansen døde ca. 1595. Adelutz har arvet gården etter sin svoger Erik og Brynhilda fikk jo ikke barn som vaks opp. Ordforklaringer: 1) – brodergilde Gilde – sammenslutning av folk med felles interesse Brodergilde – sammenslutning av brødre med felles interesse Gjort brodergilde – avsluttet brodergilde – noe som har skjedd tidligere Være brodergilde – brodergilde som pågår eller som skal finne sted. 2) – som nu ere i Umegden = som er i utlandet 3) – Landskyld = årlig avgift som leilendinger betalte til jordeieren for bygslet jord. 4) – Anpart at annamme – ta imot, ta over 5) – ibidem – samme sted, forkortes ofte ibid. Eller ib.


©

Jon giftet seg med Birgitte NilsdatterMeløy, Nordland. Birgitte ble født 1540 , Meløy, Nordland; døde 1620, Skårhaug, Eid, Sogn og Fjordane. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Om Birgitte Nielsdatter står det "en ufri (uadelig) kvinde" som i 1599 levde i Ægteskab med Hr. Jens Christensen, "Læsemester" i Bergen. Han var lektor ved Latinskolen i Bergen. Han tok avskjed i 1602, på grunn av alderdom og skrøpelighet.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Fogd og Godseier

Notater:

ETABLERINGEN PÅ MELØY 1537.
Slektens best kjente medlem er Trond 3 Benkestokk (Torleivsson). Her kan det vises til biografiene i C F Brickas Dansk biografisk lexicon tillige omfattende Norge for tidsrommet 1537-1814, bind II, og Norsk Biografisk leksikon (NBL)s 2. utgave som nå er under prosjektering. Dessuten blir Trond nærmere omtalt i Lars Løbergs artikkel nedenfor. Noen data kan det allikevel være nyttig å presentere.
Trond nevnes fra 1523 til sin død 14.2. 1558. I 1523-1525 nevnes Trond Som lensherre i Sogn ( Kvitrud, 1998 og DN V nr. 1048) Han hadde da forlening på Kvamsøy og Aurland. Det er også trolig at han bodde på Joranger (DN IX nr 606 og DN II nr 1095).Fornavnet ble normalt skrevet Trondh, Trond eller Trund. Han fikk 26. desember 1525 kvittering for anlagt regnskap av fem skipreder i Sogn som han hadde hatt i forlening dette året. På grunnlag av Esge Billes formuleringer i 1541, ser det ut som at Trond ble fratatt alle forlegningene sine ved selvstendighetstapet 1537 og var uten inntekter (utenom gårdsdriften) til 1541, da han ble forlent med Meløy kapell med underliggende gods samt Sunnmøre len. Sunnmøre beholdt han til 1558. I 1555 var han fogd på Bergenhus, og 1555-1556 befalingsmann på Bergenhus i ærlig og velbyrdig mann Christopher Huitfeldts fravær. Våren 1528 og ennå sommeren 1529 lå han i rettssak med herr Vincent Lunge, og 1539 i rettssak om Meløy og Meløygodset samt Øren og Ørensgodset.38
Tor Weidling kommer i egen artikkel i kompendiet inn på definisjoner og avgrensninger av begrepet adel. Mangfoldet i omtaler og titularer av adelige personer på 1500-tallet illustreres meget godt i tilfellet Trond Benkestokk:
Tituleres av våpen 1534, væpner 1532-1547, kanskje ennå i 1550-årene39, ærlig og fornumstig mann 1539, velfornumstig mann 1555, gode mann 1541, fattig riddersmandsmand av Nordland 1541, riddermandsmann 1547 (ikke lenger fattig), av herr Claus Bille omtalt som dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls 1541. At adelsttitlene ikke er blitt tildelt ham, men arvet, går frem av titulaturene velbyrdig mann 1541, ærlig og velbyrdig mann 1557, og velboren mann (welgeboeren man) 1543. Titlene som oppgis byrd, dvs rang og stand vunnet ved fødsel, var mer eksklusive enn væpnertittelen40.
Trond skrev seg til Meløy på Helgeland første gang i 1539, og ennå i 155741, der han kan ha bodd fra senest 1537. I de seneste årene bodde han i Bergen. Hr. Vigerust mener at Trond før 1537 sikkert bodde på Joranger i Luster i Sogn, siden han samlet gods der i 1527, men det kan ikke påvises at han skrev seg til denne setegården. Sønnen, Tord Benkestokk (Trondsson), skrev seg derimot til Joranger 1574-158242. Tronds hustru het hustru Anne Jonsdotter (Haar/Hård).
Vi vet ikke hvorfor han flyttet fra Joranger i Luster, der han var oppvokst, til Meløy.
To årsaker peker seg ut: Han kunne ha vunnet Meløy ved de pågående rettstvistene med herr Vincents Lunge og fru Ingerd Ottesdotter til Austrått (i henholdsvis 1528-29 og 1539). Vincent Lunge var av dansk ætt, og gift i Norge med Margrete Nilsdatter Gyldenløve. Det er trolig på hennes vegne at de har en trette, og som kan tyde på at Trond var i slekt med Margrete. Striden mellom Vincent og Trond ser vi ikke mere til, men begge to nevnes senere som eiere i Joranger. De kan ha kommet frem til et forlik, hvor Meløy tilfalt Trond. Vi ser at høsten 1532 omtales Trond Benkestokk til Alstahaug og Røddhen (DN IV nr 713). Det kan også være slik at Tron har måttet vike fra Joranger for søsken. Med bakgrunn i at Trond omtales til Alstahaug og Rødøy i 1532, og skriver seg til Meløy i 1539, kan det påregnes at han flyttet til Nordland og Meløy i 1530-årene.

I juli 1532 ble kong Christian II tatt til fange og satt i fengsel i København. Trond Torleivsson Benkestok (1495 –1558) var sysselmann i Lærdal og støttet aktivt Johan Kruckow, som ønsket kong Fredrik I på tronen. Trond blir titulert som væbner. Claus Bille omtaler ham som ”dend acteste och forstandeste adels mand, som er der Noren fiæls”. Trond var trolig tilhenger av den katolske tro inntil den siste katolske erkebiskop Olav Engelbrektsson flyktet fra Norge i 1537. Han var født i Meløy og døde på Bergenhus. Trond var gift med Anna Jonsdatter Haar (Hård), som var datter av Jon Olson Haar og Elene Aslagsdotter Lund. Med Anna Haar kommer bl.a. slektene Baat, Tre Rosor, Bolt, Sudreim, Giske, Rein, Bjarkøy og dermed Sverre-ætta, Hårfagre-ætta og andre nordiske kongeslekter inn i Benkestok-slekta.

Skiftebrevet etter Trond Torleivsson Benkestok (til Meløy og Jordanger) og hans hustru Anna Jonsdatter Haar. Trond Torleivsson Benkestok til Talgje ble født i 1496 og døde 14. februar 1558, gravlagt i Bergen Domkirke. Anna Jonsdatter Haard ble født ca. 1510 og døde i 1569. Hun satt således i uskiftet bo i ca. 11 år Adelisses (Adelus) mann Christopher Erikssøn født på Fyn, døde på Jæren i 1563 og gravlagt i Bergens Domkirke 27. mai 1563. Brynnell (Brynhilda) Benkestok døde på Nordmøre 12. september 1567. Avskrift fra «Slægten Benkestok» av Wilhelmine Brandt: ”Vi efterskrevne Jon Benckestock, Tord Benckestoch, Adeliisse Benckestoch salig Christopher Ericksens Efterleverske, ærlig og velbyrdig Man Axel Gyntersberg paa sin Hustru Kirstinn Benckestoks Vegne, og hun selv nærværendes var; ærlig og velbyrdig Mand Erich Hansen paa sin salig Hustru, vor Syster, Brynnell Benckestocks Vegne, som arvede sin salig Fader, og Herren heden kallede hende og hendes Børn, førend vor Moder døde: 1) Kjendes og gjør vitterlig med dette vort aabne Brev, at Aar efter Guds Byrd 1570, den 6te Dag i September, udi Bergen, kjærligen tilbade vi, forskrevne sambaarne Søsken og Svogere, disse efterskrevne velbyrdige, viise og velforstandige Mænd, Axel Frederichsen til Lenæs, Bergens og Gulathings Laugmand, Anders Christensen, Borgermester i Bergen, Anders Nilszen paa Krogen, at de med os ville være over et endelig og kjærligt Sysken-Skifte, til at ligne og lægge vore Grunder og Huuse her udi Bergen og vort Gods ud paa Landsbygden, som os med rette arveligen tilfalden er her nordenfjelds udi Norge efter vor salige Fader og Moder, hvilket de gode Mænd nu gjort haver, og er nu først falden paa begge Brødrene, Jon og Tord, her udi Bergen disse efterskrevne Grunder, som er den Grund paa Stranden udi Domkirke Sogn, som deres Faders Gaard stod paa, fra Erik Rosenkrantzes Grund og ind til Borgermesters Andersz Christensens Grund og Hus, strækker sig i Bredden til Gaden 32 Alne og i Længden fra Gaden og udi Vaagen 135 Alne og de Grunder paa Bryggen i Holmedal, baade paa den nordre og søndre Side, desligest en Grund paa Hollænderstrædet nedenfor Gaden, fra Skomager Veiten, som Laurits Jonsens Hus nu paa staar, strækker sig langs med Gaden 43½ Alne lang og i Bredden til Torget 15 Alne. Men den ældste Broder Jon Benckestock tilfaldt i sin egen Part denne Grund og Huus med Kaalhagerne, som dertil hører, fra Skomagerveiten, strækker sig ved Gaden 39 Alne til Erick Hansens Huus paa Hollænder-Strædet udi Kors Kirke Sogn. Denæst tilfaldt forne Jon Benckestock paa Landsbygden udi Nordlandene, paa Helgeland, udi Rødø Prestegjeld, vor salige Faders Hovedgaard Melløen og disse efterskrevne Gaarder, som ligger udi Mellø Fjerding: Øsundet, renter aarligen 5 Voger Fisk; Kunden, renter aarligen 1 Vog Fisk; Forde, renter aarligen 5 Pund Fisk; Walle, renter aarligen 1½ Vog Fisk; Ossa, renter aarligen 1 Vog Fisk; Saure, renter aarligen 2½ Pund Fisk; Gaasvær, 1 Vog Fisk; af Bollgen, 2½ Pund Fisk; Waage, 1 Vog og 2 Pund Fisk; Norwigen i Alstahaug Prestegjeld, renter aaligen 1 Vog Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Brudtanger i Gylskoll (Gildeskaal) Prestegjeld: Wick, 3 Voger og ½ Pund Fisk; af Sillig-Sæther, 1 Vog Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Beieren: Af Killigen, 2½ Pund Fisk; af Telnæs, 1 Vog Fisk; af Ertenvog, 2½ Pund Fisk; av Rørvigen, 2 Voger Fisk. Disse efterskrevne Gaarder ligger udi Salten i Bodø Sogn: Af Evje, 2½ Pund Fisk; af Fjere, 2½ Pund Fisk. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Vesteraalen: Sten-Land,renter aarlig 1 Vog Fisk. Dette efterskrevne Gods ligger omkring Bergen, først udi Nordhordland: Foss, renter aarligen 3 Løber Smør, 3 Huder; Moldeklev, renter aarligen 1 Løb Smør, ½ Daller. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger udi Søndhordland, udi Strandebarm Sogn: Mundem, 4 Løber Smør, 3 Huder, 1 Bukkeskind; Bendal, 1 Pund Smør; af Aas ½ Løb Smør. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Skonevig Sogn: Tvedt, 1½ Løb Smør, 1 Hud. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger udi Opdal Sogn: Norbosta, ½ Løb Smør, ½ Hud; af Borg, 1 Spand Smør. Denne efterskrevne Gaard ligger i Hardanger: Noren, ½ Løb Smør. Denne efterskrevne Øe ligger i Fitje Sogn: Gjeszøen, renter aarlig ½ Løb Smør. Dette efterskrevne faldt paa den yngste Broder, Tord Benckestock, udi Bergen: først en Grund til Gaden med 2 Par Huuse, synderst paa den syndre Siden i Smørs-Gaarden paa Stranden; dernæst dette efterskrevne Gods paa Landsbygden, ligger udi Sogn: først Jordanger, som blev lignet mod Mellø for Hovedgaard, dernæst Høem, 1½ Løb Smør, 1 Hud, 1 Lopz Lag Korn; af Gjesvang, øde, 2 Mele Korn; af Belgen, ½ Løb Smør; Thalle, renter årligen 1½ Løb Smør, 1 hud, 1½ Lopz Korn; af Otte, ½ Løb Smør, 1 Hud; af Haug i Lærdal 1 Løb Smør; af Mørckrem i Lyster ½ Løb Smør; af Sterim i Fylkisbygden ½ Pund Smør; Ølnes i Sogndal ibidem ½ Løb Smør, 2 Mele Korn; af Fimreite for en øde Gaard, 1 Pund Smør; af Øvrebø i Solvorn ½ Løb Smør, 1 Hud; af Nius paa Søstrand 1 Lopz Lag Korn, og for en øde Gard 3 Mele Korn. Dette efterskrevne Gods og Gaarder ligger i Hardanger: Axnæs, renter aarligen 3 Løber Smør, 1 Tønde Salt; af Lothe 2 Løber Smør, 2 Huder, nok ibidem ½ Løb Smør; Lofthus, 2 Løber Smør, 2 Huder; Birkeland, 1 Løb Smør, 1 Hud; af Østhus ½ Løb Smør; af Instenes, ½ Løb Smør, 3 Løber Salt. Denne efterskrevne Gaard ligger udi Skonevig Sogn: Ølfernes, renter aarligen 3½ Løb Smør, 1 Bukkeskind. Dette efterskrevne faldt paa disse to Søstre, Adeliisz og Kirstinn Benckestock. Først udi Bergen, paa Stranden i Smørsgaarden til Gaden næst Porten paa den syndre Siden, et Par Huus med Grunden, dernæst al den hele Grund fra Gadehusene og udi Vaagen, og en Grund paa Stranden, nedenfor Mads Størsens Gaard fra Torvet og op i Gaarden, strækker sig 78 Alne og 12 Alne bred, og to Kaalgaard Grunder paa Øvregaden udi Sanct Morthens Kirke Sogn. Og paa Landsbygden disse efterskrevne Jorder og Jordeparter, som ligger udi Søndhordland i Kvindherred: Først en Gaard, heder Mell, som ble lignet mod Mellø og Jordanger; Klette, 1 Løb Smør; Mørdall, 1 Spand Smør; Snielstvet, 2 Løber og 1 Spand Smør, 1 Hud; af Ladehovde 1 Spand Smør; Eck, 2 Løber Smør, 1 Hud; af Thoderøen 1 Spand Smør; Fett, 1 Løb Smør, 1 Hud. Disse Gaarder ligger i Fjeldberg Sogn: Sebø, renter aarligen 1½ Løb Smør, 1½ Hud; af Bjorwog renter aarligen ½ Tønde Lax. Denne Gaard ligger udi Fitje Sogn: Wiig, renter aarligen 2 Løber Smør, 1 Hud. Disse Jorder og Jordeparter ligger i Skonevig Sogn og Strandebarm: Af Thvet, øde, 1 Løb Smør; af Sunde, ½ Løb Smør; af Strand, øde 1 Spand Smør; af Mathre, øde, 1 Spand Smør; af Furredal, øde, 2 Skilling; af Thegeland, øde, 1 Spand Smør; Hjetleflodt, 2 Weter Næver; Bouge, 2 Løber Smør, 1 Hud; af Furrehoff, øde, 2 Løber Salt; af Lerresten, øde, 2 Løber Salt; Torgerstvet, øde,1 Løb Salt. Denne efterskrevne Jord ligger udi Egersund: Mellhuus, 1 Lød Smør, 1 Tønde Lax. Udi Karmsund: Af Bøe 3 Tønder Korn. Udi Fjerde Skibrede ligger denne Gaard: Sundtfjerde, renter aarligen 4 Løber Smør; og en øde Gaard, heder Fjon med sin rette Tilliggelse, renter aarligen 4 Worre.Saa tilfaldt vor kjære Svoger Erik Hansen paa hans salig Hustrues Vegne, Brynnell Benckestocks, dette efterskrevne Gods og Grunder: Først en Grund og Huuse, som paa staar udi Bergen med den Hage, som dertil er, paa Hollænder Strædet, udi Kors Kirke Sogn, som Jacob Skrædder nu i bor, og strækker sig ved Gaden 24 Alne fra Jon Benckestocks Grund og til Hustru Adeliisis Grund, som Glasmesterens Huse nu paa staar. Dernest paa Landsbygden: .Først Solem, udi Nordhordland liggendes paa Raden udi Rade Skibrede, 4) og renter aarligen 1 Løb Smør og 1 Hud; Baroxen udi Søndfjord, udi Bramzøø Skibrede, og udi Kinns Kirkesogn, og renter aarligen 3 Voger Fisk. Dette efterskrevne Gods liggendes paa Søndmøre: Først en Gaard heder Aam i Ørsten Sogn, og en øde Gaard der under, ved navn Krevit, som renter aarligen 1½ Vog Fisk, og en Gaard, som Wiig heder, liggende i søndre Lutten i Gudsken, i Sands Kirke Sogn, renter aarligen 2 Voger og 2 Pund Fisk, og en Gaard heder Halle, liggendes i Sands Kirke Sogn, renter aarligen 4 Pund Fisk, og en Gaard, Lillebo heder, i Sands Kirke Sogn og renter aarligen 1 Vog Fisk, og en Gaard liggendes i Harhams Kirke Sogn i Nordlutten, heder Bierg, renter aarligen 2 Voger og 1 Pund Fisk; af Winne 2 Pund Fisk: af Møø, renter aarligen 2 Pund Fisk; af Ugedal, liggendes i Borgund Prestegjeld, og renter aarligen 1 Vog Fisk; af Brunstadt i Søkelven, renter aarligen 1 Pund Fisk: af Flaen 9 Mark Fisk. Denne Gaard ligger i Lofoten, heder Reppen, renter aarligen 2 Voger Fisk. Hermed er de alle samtligen om forne Bytte og Sysken Skifte venligen og vel forligte, saa at hver Lod sig vel nøier med sin Part med saadanne Forord, at dersom noget bliver dem af samme Gods med rette Rettergang afvundet, saa skulle de alle være forpligtede til, hver efter sin Anpart, at vederlægge den, som noget mister.Desligeste ogsaa, dersom noget Gods bliver indvundet med Rette, da skal det komme disse tvende Brødre, Jon og Tord Benckestock og disse tvende Søstre, Adeliitz og Kirstinn Benckestock til lige Søsken Skifte, hva heller det er lidet eller meget, dog den sin Kost og Tæring igjen, som Umagen haver. 2) Sammeledes dersom noget, – det Gud forbyde ! – trænger til at sælge eller pantsætte noget af forne Gods eller Grunder, da skulle de først byde det hverandre indbyrdes efter Norgis Lov, at saa forskrevne Skiftebrev med alle sine Punkter og Artikler uryggelig holdes og stande skal til evindelig Eigner, 3). Til ydermere Vished og bedre Forvaring have vi forne Søskende og Svogre kjærligen tilbedet disse forne gode Mænd, som over vort Skifte var, at de med os dette vort Brev besegle ville, som skrevet er udi Bergen Aar og Dag, som for siger” Diplomatarium Norvegicum 6 Bind, Pag. 831. Halvor Koteng (1949 – 2011 har følgende forklaring på noen begrep: 1) – og Herren heden kallede hende og hendes Børn, førend vor Moder døde: Fritt oversatt: – både hun og hennes barn døde før vår mor. 2) – Desligeste ogsaa, dersom noget Gods bliver indvundet med Rette, osv Fritt oversatt: Skulle det finnes noen eiendom som med rette tilfaller boet, skal denne deles likt mellom alle fire søsken, men slik at den som får arbeidet med saken skal ha dekket sine utgifter. Ellers kan vi vel i vår tid undres på at det presiseres at brødrene skal dele likt med sine søstre, men i 1570 var dette slett ingen selvfølge. 3) – uryggelig holdes og stande skal til evindelig Eigner, Fritt oversatt: – skal stå urokkelig som evig eiendom. 4) – udi Rade Skibrede, – kystområde der bøndene skulle holde og utruste et skip til forsvar/krig – leidangen. 5) 1 Vog fisk – ca 18 kg (tørrfisk) 6) Vog jord – verdisetting for skattelegging av eiendom i forhold til eiendommens avkastning. Langs kysten var verdisettinga i Vog tørrfisk. 6) Løb – laup – Løb smør – noe over 15 kg -verdisetting for skattelegging av eiendom i forhold til eiendommens avkastning i omrøder der det var mest naturlig å betale i smør. 7) Spand – spann – ca 15 kg – samme som Løb – mest brukt i Trøndelag. 8) Pund – ca 0,5 kg
9) Mark – ca 0,25 kg
10) Mele (korn) – ca 29 liter
11) Alne – alen – ca 63 cm
12) Tønde – korntønne – 140 liter. Fisk/brennevinstønne – 116 liter. Smørtønne – 6 Løb – 90 kg
13) Skibrede – skipreide – i norsk middelalder en administrativ enhet i Gulatingsloven, knyttet til leidangsordningen. På kongens bud skulle hver skipreide stille et langskip og en rekke væpnede menn utrustet med mat for to månede til forsvar av landet. På 1200-tallet omfattet lagdømmet 126 skipsreider. Hver av dem var inndelt i 32-40 manngjerder à 3 mann, som hver stilte en mann til leidangsoppbudet.
14) Wete – 1 Wete Næver – noe over 6 kg 15) Øde- gård – gård som ikke er i drift
16) Worre – vore – knippe – vidjeband – et antall av ti – om fisk

Trond giftet seg med Anna Johnsdatter Haard 1530, Bergen, Hordaland. Anna (datter av Jon Olofson Haard og Elene Aslaksdatter) ble født 1510 , Gjersvik, Tysnes, Hordaland; døde 27 Nov 1569, Bergen, Hordaland; ble begravet 30 Nov 1569, Bergen, Hordaland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hun omtales [som Anne Benkestoch] ved Datteren Brynhildas Bryllup i Bergen 1565 (Se Wilhelmine Brandt eller Norske Magazin I, s. 290 ff.).

1561 19.des, Trond og Annas bolig i Bergen brant.
1565 Anna Jonsdtr er nevnt ved datteren Brynhildas bryllup i Bergen.

Sal. Trond Benkestoks Efterlev erske, Anna Jonsdatter, døde 27de Novbr. 1569, Formiddag ved Syv Slet i en god Bekjendelse. 3 0te Novbr. vart hun hæderlig begravet i Domkirken, udi en opmuret Grav, som det sig sømmede. (N. Mag. I, 363).

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Velbåren mann

Notater:

Han var førstegang gift med Sigrid Urup eller Anne Borsdatter Fleming ekteskapet var barnløst. Er nevnt i levende live i kun en bevart kilde. Det er i en dom i Bergen 18. april 1502. Her tituleres han som ”velbåren mann”, ei titulering som er mer eksklusiv en væpnertittelen. Han må ha hatt et kongelig embete, sannsynligvis i Sogn, og adelstittelen fra fødselen av. Torleivs motpart var Margarethe Ivarsdotter, som hadde stevnet ham for landskyld for to tun, Sebjørntun og Ystetun i gården Rønnei i Gaupne sogn i Luster, som hun mente Torleiv med urette har tatt fra henne. Torleiv hevdet at eiendommene var hans hustrus ”heimanfølgje”. Margarethe vant saken ved å vise til en tidligere lagtingsdom fra Bergen der Olav Sebjørnsson, kanskje av slekta på Sebjørnstun, ble tildømt disse eiendommene. Torleiv, som hadde tatt inn landskylda for eiendommene, ble på sin side bedt om å gå lovlig fram om han ville gjøre mer ut av saken. Når Torleiv ikke nevnes i yngre kilder, til tross for høy rang og embete, henger det vel sammen med at han ikke ble noen gammel mann.

Torleif giftet seg med Adelus Erichsdatter Kruckow. Adelus (datter av Erich Andersson og Margrethe Iversdatter Aspa) ble født 1470 , Fet, Hafslo, Sogn og Fjorane; døde 1530, Jordanger, Luster, Sogn og Fjordane. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I en kilde fra 1505 må vi ha funnet Torleivs hustru. Dette året ga Olav Aslaksson sin frenke, dvs sin nære slektning på morssiden, hustru Adelus Eriksdotter, 3 laupsbol jordeiendom i gården Høgi (Høyum) i Joranger sogn i Luster (tidligere Hafslo) i Sogn, til eiendom. Det var en gave forøvrig, intet salg. Trond Benkestokk [hennes sønn] kjøpte i 1527 ytterligere 5 laupsbol i samme gården, og hans sønn, Tord Benkestokk til Joranger i Luster, kjøpte i 1575 enda mere av gården.
I en våpenanetavle i Brønnøy kirke fra 1572 for fru Kirstin Trondsdotter Benkestokk [se NST 3 (1932), s. 274-300], tillegges hennes farmor, det vil si hustru Adelus Eriksdotter (nevnt 1505), de Kruckowers slektsvåpen. Denne heraldiske kilden, kombinert med den nærhet det var mellom Fet og Joranger, underbygger teorien om at hustru Adelus Eriksdotter var en datter av ridderen herr Erik Andersson på Fet.

Notater:

1. Jon Olavsson Hård, nemnt 1534. Tre born:

a. Nils Jonsson (Hård) 'til Gjersvik', død før 1562.

Gift med Adelus [Johansdotter] Kruckow, n.1562-1602

b. Hallstein Jonsson (Hård). Ellers ukjend

c. Anna Jonsdotter (Hård). Død 1569.

Gift med Trond Benkestokk. Død 1558.

Var Jon Olavsson's far Olov Pedersson Bøjerod?

Jon Olavsson's mor Gunnil Laurentsdtr Sparre?

Det kan ikkje seiast noko konklusivt om at dette er tilfelle. Det kan derimot seiast sikkert at det ikkje er kjelder som stadfestar eller avkrefter det. Det er truleg at den vestlandske Hård-ætta har opphavet sitt i Sverige, men både Olav og Jon er så vanlege namn at ein skal vera varsam med å trekkja konklusjonar her. Vi veit heller ikkje om det har levd fleire generasjonar Hård i Noreg før Jon Olavsson.

Hvis dette er riktig, kan det ikke være noen tvil om at den norske adelsslekt Haards stamfar Jon Olluffssøn har hørt til den samme slekt Haard som de svenske adelsslekter Haard af Segerstad og Haard av Torestorp. Isåfall må Jon Olluffssøn, som trolig var født om lag 1470, siden han har en sønnedatter f. ca. 1540-45, være sønn av de nålevende svenske slekter Haards stamfar Olof Pederson til Böjerud og hans hustru Gunnil Laurensdotter Haard.

Debatt om Haarslekten på Digitalarkivet:

http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=brukar&temanr=3955&sok=adel&startnr=&antall=&spraak=

Jon giftet seg med Elene Aslaksdatter. Elene døde 1534, Gjersvik, Tysnes, Hordaland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

I NST (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift), nr. 12, side 58 har J. A. Nordström en artikkel om Aslak Turessons och Ficke Henrikssons släkter i Bohuslän. I denne artikkelen mer eller mindre beviser han at Erik Johansson (Ulv) og Margrete Tordsdatter Schytte er de siste gjenlevende etterkommerne i 1528 etter Aslak Thuresson Bååt og Ragnfrid Knutsdotter, till Manvik (Tre rosor)
Dette er også mer eller mindre bevis på at Elene Aslaksdatter ikke kan være etterkommer etter Aslak Thuresson Baat og Rangfrid Knutsdatter.