Erik Andersen Bredal

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Biskop

Familie/Ektefelle/partner: Johanne Willumsdatter Rogert. Johanne (datter av Willum Andersen Rogert) ble født 1625. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Anders Bredal ble født , Trondheim, Sør-Trøndelag.
2. Jochum Eriksen Bredal ble født 1655 , Trondheim, Sør-Trøndelag.

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Sogneprest

Notater:

  I 1595 var han kapellan i Veile og fikk da forleningsbrev på Kronens part av   korntienden av Nykirke sogn i Nörvongs herred, kvitt og fritt.   Anders Bredal siges at være født i Vindinge ved Vejle 1578. J.Bloch skriver dog,   at han blev født »udi Weyle Købstad«, og dette sandsynliggøres ved, at han   underskrev sig Anders Bredal Vedele, hvilket Bloch selv har set. Han   blev Sognepræst i Rudkøbing 1597, blev Provst [i Nørre herred] 1604 og døde i   Embedet 1630. Som rimeligvis alle de foregaaende og efterfølgende Præster,   der døde her før 1805, blev ogsaa han begravet i Kirkens Kor, og han fik over   sig lagt en Ligsten, som desværre igen blev optaget i 1691. Kirkebogen meddeler   herom, skrevet af Sognepræsten Niels Giødsøn: »Dette stod skrevet paa den Sten,   som blev optaget udi Koret i Rudkiøbings Kirke, og Gud ved, det var   meget mod min Vilje. Den blev optagen VI 7bris 1691. -o- Jeg veed,   at min Fresere lefver hos Faderens høyre Haand oc troer han skal i sin   Herlighed igienkomme beskiket Dommere af Gud ofver levende oc døde, oc saa skal jeg see   hannem af mit Kiød. Joh. XIV: Matth. XXV: Act. XX. -o-   Her ligger begraven hæderlig og vellærde Mand Her Anders Bredal Vedle, Provst og   Sogneprest udi Rudkiøbing, som christeligen i Herren hensof Anno 1630 den 17. Febr.   udi hans Alders 52 Aar og udi hans Embedis 32 Aar, disligeste hans kierre   Hustrug erlig oc gudfrygtig Quinde Anne Niels Datter, som saligen i Herren   døde 1623 den 6 Julij«. [Kirkebog 1691, Fol. 373b.] Anders Bredal var gift 2 Gange.   Hans første Hustru var Anne Nielsdatter, der døde 1623, og det var kun med Betænkelighed,   at han paany indtraadte i Ægteskab, antagelig i 1626, med Abigael Christiansdatter.
  J.Bloch mener dog, at hun hed Abigael Christensdatter, og   han fortæller, at Anders Bredal d. 12. Maj 1626 raadførte sig med Biskoppen,   før han tog den endelige Beslutning. Abigael overlevede Anders Bredal og giftede   sig med hans Efterfølger Lauritz Jacobsen. J.Bloch meddeler desuden, at Mag. Alb.   Thura i hist. litt. Danorum, p. 379, regner Anders Bredal som en af de danske Poeter, og at han i 1610 lod   udgive en Ligprædiken over Fru Anne Rønnow, Hr. Erich Hardenbergs. Byfoged Friederichsen indsendte i 1720 en   Skrivelse til Biskoppen, hvori han bl.a. gør Rede for de Epitafier, som paa dette Tidspunkt fandtes i   Rudkøbing Kirke. Der var 8 ialt, og Friederichsen nævner dem alle samt meddeler, hvem   de var ophængt over eller skænket af.
Et af disse Epitafier var ophængt til   Minde over Provst Anders Bredal. Friederichsen skriver herom: »Først eet over Sakristidøren,   som sal. Dr. Erich Bredal, Biskop i Norge, haver ladet opsætte over sin salig Fader, sal. Hr. Anders   Bredal, som var Sognepræst her udi Sognene og Provst udi Herredet, Anno 1633«. At Bredal efter sin Død fik sit   Epitafium, er altsaa sikkert nok, og iflg. Friederichsens Redegørelse synes det ogsaa at have været det eneste   Præste-Epitafium, som fandtes i 1720. Af de omtalte Epitafier er der endnu bevaret 2, som begge hænger   paa Kirkens Sydvæg, og da det ene af disse, er ophængt til Minde om en Præst, er det nærliggende at slutte,   at det er Provst Anders Bredals Epitafium, der her er bevaret [Epitafiet er gengivet fotografisk i bogen.]

Anders giftet seg med Anne Nilsdatter Friis. Anne (datter av Niels Christensen Friis og Karen Knudsdatter) ble født 1578 , Gudme, Svendborg, Danmark; døde 6 Jul 1623, Rudkøbing, Langeland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Sogneprest

Notater:

Når han er födt vites ikke. Han var först prest i Tyregod,   Veile amt, kom siden til Veile og var hörer i sin fars tid og   ble så sogneprest i Vinding. Samtidig var han skolemester i Veile.
  I 1573 omtales han som skolemester og det samme i 1591. Men i   1580-1583 og 1594 var hans tittel sogneprest, i de dokumenter som   handler om hans avlönning.

Niels giftet seg med Karen Knudsdatter. Karen døde 1615. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Sogneprest

Notater:

I landsbyen Bredal i Engum sogn i nærheten av Veile forekom omkring   år 1500 en Palle Bredal som rådmann. Ved samme tid var Jens Bredal   kapellan til Hellig Kors alter i Veile. Han döde 1522. I siste halvdel   av 1500 årene var en Jens Bredal prest i Gaarslev herred. Om disses   innbyrdes slektskapsforhold vites ikke noe, heller ikke om de var i slekt   med nedennevnte Niels Bredal, men det antas av Holger Rørdam. Niels Bredal.   Når og hvor han er födt er ukjent. Men han tilbragte hele sitt liv i   Veile og er visstnok födt i landsbyen Bredal.
I en opptegnelse fra 1635   heter det om ham: «Niels Bredal som haver været her i Byen i Klosteret en   Munkling, dog udi sine Grammaticalia ved fundereret, giftede sig, efter   Brödrene vare borte. Ble siden satt til Skolemester, og var i den Bestilling   over 50 Aar.» I 1526 ble han sogneprest i Vinding, men fortsatte som og var   den förste rektor ved Veile latinskole. Det heter om ham i en noe senere   skildring at «hederlig og vellærde mann, hr. Niels Bredal, fordum Skolemester   var en fin lærd og skikkelig mann til ungdommens optugtelse.» Han har   efterlatt sig flere litterære arbeider. Best kjent av disse er hans i 1568   utkomne "Börnespejl". Det er det förste pedagogiske skrift som vites avfattet   på dansk. Det er av stor kulturhistorisk betydning og flittig sitert i   Troels Lund (Daglig Liv i Norden).
1894 kom det en ny utgave av H.F. Rørdam   med en kort historisk innledning. Begge utgaver er nu sjeldne. Hvem han var   gift med er ikke på det rene. Heller ikke kjennes hans dödsår med sikkerhet.   Men det må være inntrådt mellem 1578 og 1580. Den 27. juni 1578 fikk han nemlig   forleningsbrev på avgiften av Kronens part av korntienden av Hoer sogn i   Nörrejylland, kvitt og fritt. Det heter ved den anledning at han «i lang   tid med flid har forestått skolemesterembedet i Veile, men for noen tid   siden har måttet frasi sig det formedelst alderdom og skröpelighet.»   Den 15. november 1578 utgår åpent brev at Niels Bredal, der på det nærmeste   har tilbragt hele sin tid med at optugte ungdommen i skolen i Veile og nu   av bispen i Ribe har fått löfte om at bli degn i Gafuerslund sogn ved Veile,   straks må få dette degneembede når den gamle degn, som nu har det, dör og   må beholde det sålenge han lever. Den 22. desember 1578 heter det i et åpent   brev at Niels Bredals efterfölger som skolemester skal ha den tiende som   Bredal er forlenet med efter hans død. Men den gang levet han.
  Den 29. januar 1580 sies at degnen Niels Bredal i Veile «nylig er död».   Hans dödsår må derfor antagelig settes til 1579 med stor sikkerhet.